POOLISH PIZZA DOUGH

Poolish pizzadej

Udviklet af den erfarne pizzakok Per Miljkovic-Bangert (også kendt som Bagerkokken). Denne opskrift er et absolut must-try for enhver pizzaelsker!

Lavet af: Bagerkokken

INGREDIENSER

Poolish

  • 166g Tipo 00
  • 166g vand (25 grader Celsius)
  • 1,3g tørgær

Hoveddej

  • 333,3g poolish
  • 388g vand
  • 692g Tipo 00
  • 22g salt

 

FREMGANGSMÅDE

Dag 1 - Poolish

  1. Bland vand og tørgær i en skål.
  2. Tilsæt mel og bland med fingrene, indtil dejen er samlet.
  3. Lad blandingen stå tildækket i en lukket beholder ved stuetemperatur i 1 time.
  4. Lad blandingen hvile i køleskabet i 20-24 timer.

 

FREMGANGSMÅDE

Dag 2 - Hoveddej

  1. Tag poolish-dejen ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur i 1 time.
  2. Bland vand, poolish og mel.
  3. Ælt dejen i 5 minutter (ved lav hastighed).
  4. Lad dejen hvile i 10 minutter.
  5. Tilsæt salt og ælt dejen i yderligere 5 minutter (medium hastighed). Dejen skal nu være glat og uden klumper.
  6. Placer dejen i en oliet beholder og lad den hæve i 1 time ved stuetemperatur.
  7. Placer dejen på en meldrysset overflade og del den i ønskede størrelser (anbefalet: 230-245 g).
  8. Form og rul dejen til kugler og placer dem i en lukket beholder. Lad dem hvile i køleskabet i ca. 24 timer.
  9. Pizzadejen er nu klar til brug og kan bages direkte fra køleskabet.
Tilbage til blog